
|
LOKALRÅD FOR: KVÆRNDRUP, EGESKOV, TRUNDERUP OG GULTVED |


|
På denne side vil lokalrådet løbende orientere om de aktiviteter og projekter som lokalrådet deltager i. Siden er også tænkt som den side der skal præsentere Kværndrup og omegn for omverdenen . |
|
I Kværndrup Sogn er der et bredt samarbejde og lokale initiativer. Der er ildsjæle, borgere med interesse for deres nærmiljø, men der er også en stor udfordring i at starte en positiv og selvforstærkende udvikling, styrke fællesskabet i lokalsamfundet og fremme engagement.
Lokalrådet vil arbejde på at udvikle området og de fysiske rammer, sikre bestående kultur- og fritidstilbud, styrke foreningslivet og meget andet. Sagt med andre ord: Vi arbejder for at sikre, at Kværndrup Sogn også i fremtiden vil være et godt og attraktivt sted at leve og bo.
Helt afgørende er det at sikre udvikling frem for afvikling af vores landsbymiljø. Dette lader sig kun gøre, hvis gode ideer afføder konkrete og aktive handlinger, der implementeres og imødekommes.
Forhåbentlig bliver ideer til forventninger og forventninger til uundværlige behov og naturlige krav fra lokalsamfundet. Lokalrådets visioner for Kværndrup er helt overordnet at arbejde på:
€ At blive et attraktivt bosætningsområde og mere målrettet tiltrække erhvervsaktive børnefamilier. € At fastholde skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter herunder hallen. € Forskønne området/ byen, øge trafiksikkerheden og forbedre de rekreative områder i Kværndrup Sogn så det er et trygt og godt sted at bo. € Fortsat udvikle foreningslivet og skabe brede fritidstilbud til borgere i alle aldre. € Skabe samhørighed, fællesskab og engagement.
|
